Samarbejde med Climaider

Samarbejde med Climaider

Hvad er Climaider?

Ticketbutler har indgået en aftale med Climaider om et samarbejde, der skal hjælpe med at reducere CO2-aftrykket i eventbranchen ved at tilbyde alle billetkøbere at klimakompensere, når de køber billet/ter til events oprettet i Ticketbutlers billetsystem.

 

Hvad lyder det valgfrie bidrag på?

Beløbet er fast DKK 5 uanset billetprisen, og Ticketbutler tjener ikke noget på samarbejdet.

Når en billetkøber takker ja til at donere 5 kr./billet, støttes der klimaprojekter, der for hver donation reducerer 40 kg CO2 - eller hvad der svarer til ca. 4 gæsters CO2-aftryk.

 

Hvordan er I kommet frem til dette beløb?

Climaider har beregnet sig frem til gennemsnitsprisen pr. deltagende gæst på 5 kr. ved at kigge på CO2-udledningen af 39 forskellige Ticketbutler events, hvoraf en tredjedel af disse var udendørs events.

Analysen dækker energi, varme, transport og generel catering-relaterede emissioner.

Ticketbutler indsamler ikke oplysninger om gæsternes transport til og fra arrangementer, så disse tal er et skøn - modsat de øvrige data, der er baseret på gennemsnit.

Læs evt. mere her.

 

Hvad indbefatter det for mig som Ticketbutler-bruger?

Det koster ikke dig som arrangør noget - tværtimod kan du glæde dig over, at du er med til at bidrage til en grønnere verden. 

Du kan samtidig kunne følge med i det specifikke events klimakompensation via en måler i dit dashboard.

 

Hvad indbefatter det for mine billetkøbere?

Muligheden for at klimakompensere er blot et tilbud. Muligheden får billetkøberen stillet i billetkøbsflowet, som vedkommende aktivt skal svare ja/nej til.

Billetkøberen vil kort efter købet modtage en mail, der bekræfter deres klimakompensation og som fortæller lidt om både projektet og hvad deres bidrag går til.

 

Hvorfor har vi indledt det her samarbejde?

Vi har valgt at indlede samarbejdet med Climaider, som er eksperter i CO2-udregninger og kompensation, fordi vi føler os forpligtet til at hjælpe med at skubbe eventbranchen i en grønnere retning. Til det har vi bl.a. brug for din hjælp som arrangør. Vi kan nemlig ikke gøre alt alene, men vi kan alle sammen gøre noget.

Ticketbutler tjener intet på dine billetkøbers CO2-kompensation. Vi vil blot, sammen med dig som arrangør, gøre noget godt for klimaet.

Du kan læse mere om samarbejdet og hvilke projekter, de indsamlede penge går til, i denne blogartikel.

 

Vil du hellere undvære?

Vi håber naturligvis, at du synes, at ovenstående er en lige så god idé, som vi gør - men vil du helst undvære, kan du naturligvis altid kontakte os og bede os fjerne muligheden for, at man som billetkøber kan klimakompensere sin billet. 

 

Har du nogle spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at sende en mail til hello@ticketbutler.io eller kontakte os på tlf.: 89 80 12 80.

    • Related Articles

    • Hvad er Climaider?

      Hvad er Climaider? Ticketbutler har indgået en aftale med Climaider om et samarbejde, der skal hjælpe med at reducere CO2-aftrykket i eventbranchen ved at tilbyde alle billetkøbere at klimakompensere, når de køber billet/ter til events oprettet i ...
    • Brugerhåndtering og team-samarbejde

      I Ticketbutler har du mulighed for at give flere brugere adgang til systemet, så hver medarbejder har sin egen bruger og I kan samarbejde om jeres events. Brugeroprettelse For at tilføje flere brugere, skal du (foruden at være admin) følge disse ...
    • Problemer med betaling

      Der kan være flere grunde til, at du oplever problemer med betalingen. Lad os gennemgå nogle forskellige scenarier sammen. Der er gået for lang tid Øverst til højre i købsflowet vil du kunne se en tæller, der tæller ned. Udløber tiden, vil du ikke ...
    • Billetpriser med/uden moms

      Er dine events momsfritaget? Dit billetsalg kan være momsfritaget, hvis du eks.: arrangerer events på vegne af en almenvelgørende virksomhed eller forening arrangerer erhvervsrelaterede events med det formål at give deltagerne nye kompetencer ...
    • En billetkøber oplever problemer med betaling

      Der kan være flere grunde til, at en billetkøber oplever problemer med betalingen i købsflowet. Lad os gennemgå nogle forskellige scenarier sammen. Der er gået for lang tid Øverst til højre i købsflowet vil man som billetkøber kunne se en tæller, der ...