Nummerede siddepladser og salsplaner

Nummerede siddepladser og salsplaner

Har du behov for at kunne sælge nummererede pladser til dine events?

Med Ticketbutlers intelligente seating-funktion, kan du tegne dit event-space med eks. stande, stolrækker og balkoner, og lade dine billetkøbere selv vælge, hvor de vil sidde til dit event.

For at aktivere salsplan-funktionen på din bruger, skal du blot kontakte os direkte på enten hello@ticketbutler.io eller tlf. 89 80 12 80. 

 

Hvordan opretter jeg en salsplan til mit event?

Kontakt os for at få aktiveret funktionen, og følg herefter disse steps:

  1. Klik på dit event
  2. Klik på fanen "Salsplaner"
  3. Vælg herefter uden eller med sektioner
  4. Klik på "Row tool" inde på tegnebrættet for at skabe en række eller gruppe af sæder
  5. For at tildele sæderne en billettype, klikker du på den hvide pil ("Select tool") og markerer sæderne
  6. Under "Category" ovre til højre, klikker du på drop-downen "No category assigned" og vælger den billettype, sæderne skal tilhøre
  7. Vælg rækkenavne under "Row labeling"
  8. Vælg sædenavne under "Seat labeling"
  9. Vælg evt. også at afbilde toiletter, barer, nødudgange, osv. ved at klikke på "Icon tool" nederst til venstre.
  10. Klik på "Publish" for at publicere salsplanen.

Der er generelt virkelig mange muligheder for at skræddersy din salsplan og gøre den mere spændende og detaljeret. Klik endelig rundt og leg med alle funktionerne - du kan nemlig altid slette igen, inden du publicerer.

 

Hvordan sætter jeg begrænsning på antal billetter i et område med ståpladser?

Du kan justere antal billetter til salg i et givent område ved at følge disse steps:

  1. Har du ikke allerede oprettet et område, så gør det ved at klikke på "Rectangular area tool" og så tegne området op
  2. Klik på den hvide "Select tool" pil øverst til venstre
  3. Klik på området for at markere det
  4. Scroll ned til "Capacity" ovre til højre
  5. Vælg billettype og antal ståpladser til rådighed i "Capacity"-feltet.

Klik evt. på eventnavnet øverst til venstre for at åbne eventsiden, hvis du vil teste, hvordan salsplanen ser ud for billetkøberen.

 

Hvordan blokerer jeg pladser?

I nogle tilfælde, kan det være smart at blokere pladser - eks. hvis du vil reservere bestemte pladser til handicap, VIP eller familie.

Det kan også være, at du gerne vil vente med at åbne bestemte områder op til salg, før du har solgt de første områder/pladser. 

For at blokere pladser, skal du blot følge disse steps:

  • Log ind i dit dashboard og klik på det pågældende event
  • Klik på salsplaner
  • Klik på "Bloker bestemte pladser"
  • Klik på de pladser, du vil blokere (eller brug "rectangular section" for at masse-markere et område i stedet for at skulle klikke på hvert sæde)
  • Klik på "Apply changes".


Hvorfor står mit event som udsolgt?

Har du aktiveret salsplan på dit event, men der ikke er tilføjet nogen pladser i salsplanlæggeren, vil dit event stå som udsolgt.

1. Log ind i dit dashboard
2. Klik på det pågældende event
3. Klik på "Salsplan"-fanen ude til venstre
4. Tilføj pladser.

 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til seating-funktionen, er du altid velkommen til at skrive til os på hello@ticketbutler.io eller ringe til os på tlf. 89 80 12 80!

    • Related Articles

    • Brugerhåndtering og team-samarbejde

      I Ticketbutler har du mulighed for at give flere brugere adgang til systemet, så hver medarbejder har sin egen bruger og I kan samarbejde om jeres events. Brugeroprettelse For at tilføje flere brugere, skal du (foruden at være admin) følge disse ...
    • Billettyper og avancerede indstillinger

      Under de forskellige billettyper, kan du folde "avancerede indstillinger" ud. Her kan du udfylde: Startdato for salg af billettype Slutdato for salg af billettype Specifik dato for billettype Beskrivelse af billettype Visningsrækkefølge. "Slutdato ...
    • Overblik over antal solgte billetter og omsætning

      Ønsker du at følge med i antal solgte billetter og omsætningen for dine events? Med Ticketbutler kan du få et klart overblik over begge, samtidig med at du også på eventniveau kan se, hvilke billetter der er hhv. solgte, reserverede og ledige. Følg ...
    • Ændring af login-email og bruger

      Skal du have ændret login-emailen på din Ticketbutler-bruger? Såfremt du har administrator-rettigheder, kan du tilføje den nye mail og så efterfølgende slette den gamle mail. Har du ikke administrator-rettigheder, skal du i stedet have fat på en ...
    • Stil spørgsmål til dine gæster og billetkøbere

      Som arrangør kan der være behov for at få yderligere oplysninger på sine gæster og/eller billetkøbere. Det kan eks. være, at du har et event, hvor der serveres mad, og køkkenet gerne vil vide, hvor mange der ønsker en vegetarmenu. Sådan stiller du ...